I går spurgte min veninde, Josephine, om os folkeskoleveninder ikke skulle mødes nede ved Furesøen. Jeg ville super gerne, men fik aldrig rigtig svaret. Typisk mig. Så fem minutter før det foreslåede tidspunkt sendte jeg en sms og sagde at jeg nok ville blive lidt forsinket, jeg piskede afsted og det er først da jeg stod dernede at jeg kom til at tænke på, at hvis ingen havde svaret blev det nok aflyst.
Så akavet som jeg er, stod jeg med en pizza, helt alene nede ved søen og ringede rundt til at par veninder, som jeg håbede var hjemme og kunne tjekke facebook for mig (det er ikke sådan lige til når man ikke selv har en iPhone med WIFI). Der var først ved fjerde opkald at jeg kom igennem og fik at vide, at Sigrid muligvis stod i kiosken. Og det gjorde hun! Man har vel lov til at være akavet og heldig ik?
Så jeg tilbragte en dejlig stund sammen med hende og senere også Josephine nede ved søen. Jeg ser dem ikke så tit fordi vi går på forskellige gymnasier, så det var rigtig skønt.
Det triste, triste er sket at jeg bgyndte at sy mit Camellia Gumi cosplay (http://www.sweetdreamstore.com.br/sites/default/files/capa_1.jpg), men har mistet min motivation fuldstændig! Normalt hader jeg at måle og klippe stoffet, men at sy og se processen plejer at være fint nok. Men ikke lige for tiden. Jeg tog mig sammen til at måle og klippe og sy lidt, men da det ikke passede helt gik jeg helt i stå. Jeg fandt hurtigt en løsning, men er alligevel ikke kommet videre derfra.
Jeg tror muligvis det har noget at gøre med, at jeg for tiden er lidt optaget af Hollywood Undead, som pludselig fylder utroligt meget i min hjerne. Forvent nogle pludselige fanposts out of nowhere!
Man kan vidst roligt sige jeg er ved at blive en fan af dette band Undead Soldier <3. De sidste par dage har jeg ikke lavet meget andet end at se interviews, kigge på billeder på tumblr, instagram og twitter og google dem helt vildt.
Jeg stødte på deres musik for godt og vel halvandet år siden, da jeg skulle lave en engelskopgave og min lærer foreslog Hollywood. Jeg googlede det og fandt noget der hed Hollywood Undead. Jeg synes det lød interessant og undersøgte det. Det viste sig at være et rap/rock band som bar masker til deres koncerter. I et interview har de sagt at maskerne måske ville være noget af det der ville "skræmme" eventuelle fans væk, men det var lige netop det der fangede min interesse og nysgerrighed.
Jeg startede med at høre deres første album, Swan Songs, som jeg synes lød ret godt. Senere fik jeg fat i deres andet album, American Tragedy, og deres live album, Desperate Measures. Jeg var aldrig særlig imponeret over Desperate Measures, mens American Tragedy, hurtigt var noget jeg forelskede mig i.
I januar udgav de deres tredje album, Notes From The Underground, som jeg desværre ikke har været i stand til at finde i Danmark, men det fulde album var tilgængeligt på YouTube.
Da min læseferie startede betød det mere tid til at lytte til musik, mens jeg læste op og det eneste jeg har lyttet til er Hollywood Undead.
I sidste ende blev det på en måde kedeligt kun at lytte til deres musik, jeg ville vide mere. Jeg læste deres wikipedia, deres wikia, fandt en masse interviews på YouTube, fandt blogge som omhandlede dem og kiggede deres homepage igennem en halv bullion gange.
Jeg har aldrig rigtig været så interesseret i et band. Jeg tror lidt det at de bærer masker gjorde mig nysgerrig for at vide hvem der var bag dem. Ikke at det er så vigtigt, men masker giver dem virkelig personlighed. Og det har også været meget sjovt at læse historierne bag hver maske.
Og så også det at min lillebrors ven sagde at de havde skrevet en nedgørende sang til en af de medlemmer der har forladt bandet. Det viste sig så at være omvendt. Ham der forlod bandet skrev en nedgørende sang om Hollywood Undead og påstod han var bandets sjæl. Det må man sige er blevet modbevist, da de har udgivet to nye albums, som er blevet endnu mere populære end det første - uden ham.
Det der ærger mig mest nu, er sådan set bare, at de ikke har særligt mange koncerter i Europa foreløbigt. De har tre i England og en i Polen, men det er alle på hverdage, så jeg har umiddelbart ikke mulighed for lige at tage derover, se en koncert og så komme hjem igen, uden at skulle pjække fra skole. Øv!
Jeg undskylder for det lange indlæg, men jeg har nogle fangirl feels der skal ud.
Så er jeg hjemme igen efter fem dage i sommerhus med min familie og min mors løbevenindes familie. De er nogle supersøde mennesker! Sommerhuset ligger dejligt tæt på Danmarks officielt bedste strand. Det er bare lige ned gennem haven, over katastrofevejen, op på diget og så er man der. Jeg vil gætte på at der er godt og vel 50 meter fra hus til hav. Det blev også udnytter godt! Jeg tror vi var nede og bade næsten h er eneste dag. Vejret har også virkelig lagt op til det. Vi har haft sol og over 20 grader alle dage. Jeg synes stadig det er min fortjeneste, da jeg slæbte mit regntøj med. Alle ved jo at det ikke regner hvis man tager det med, haha.
Vi startede stærkt alle dage ud med en løbetur, noget styrketræning og en dukkert i havet. Vi må åbenbart have set meget sporty ud, fordi der var en pige som spurgte om vi ikke ville deltage i noget yoga/pilates samme dag. Så fik man også prøvet det, og jeg må sige det var fantastisk!
Udover træning og dukkerter i havet har vi også spillet en del spil. Alt fra minigolf og petang til Yatzy og Mejer, og så også lige noget kongespil, havebadminton og kæmpetennis. Så, ja, det har været en meget aktiv uge, men noget skulle der jo til at forbrænde alle de jordbær med mathildecreme og citronmåner vi fik spist, haha.
Men mig, værende mig, kunne jeg jo ikke holde mig fra alt det kreative i alt for lang tid ad gangen. Så jeg fik malet en lille smule og jeg må sige at jeg nyder at arbejde med vandfarver. Den nyeste af mine historier er også blevet en del længere. Jeg havde ikke min computer så jeg har skrevet videre på den på min iPod, og jeg tror jeg fik skriblet op mod 5 A4 sider ned. Det er ikke så lidt, og jeg er kun lige begyndt.
Jeg begyndte at blive lidt fasineret af vandfarver da jeg så en kunstner til Sakura Festival i 2011 male, men samtidig formåede jeg også at overbevise mig selv om at jeg aldrig ville kunne blive så god. Så det var først to år senere, da jeg skulle male med vandfarver i billedkunst at jeg rigtig fik blod på tanden.
Absolut ikke de bedste billeder, men jeg fik en idé om hvordan det hele fungerede og jeg elskede at jeg ved hjælp af vand kunne bestemme hvor kraftig en farve skulle være.
Senere prøvede jeg også vandfarver som en måde at farvelægge på. Og det ville være en løgn at sige at jeg ikke nød at arbejde med farverne på den måde. Jeg er glad nok for at tegne digitalt og jeg elsker de endeløse muligheder, men jeg er langt mere tryg ved at arbejde traditionelt. Den funktion jeg savner mest fra den digitale verden er dog undo knappen. Den er uvurderlig!
Jeg har dog kun haft seks forskellige farver i vandfarver, hvilket ikke har været en hindring da man sagtens kan blande, men jeg ville alligevel gerne have nogle flere. Så var man jo så heldig at have fødselsdag, så der havde jeg mulighed for at ønske mig noget akvarelpapir, nogle vandfarver og nogle flere pensler, og det må jeg sige jeg har fået! Så nu var det tid til at prøve min farver, pensler og talenter af, haha. Efter et par timer blev dette resultatet.
Jeg vil gerne have lov til at undskylde for de dårlige billeder...
Jeg surfede lidt rundt på nettet da jeg fandt en animation som var lavet i hånden. Den var meget flot lavet og der blev også vist nogle work in progress billeder. Og det var netop der at jeg fik min lille åbenbaring. På et a billederne var line artet meget tydeligt, men kun tegnet med blyant. Jeg har hele tiden troet at det var på grund af billedredigering, men hånden der tegnede så helt naturlig ud. Så det må altså have noget med blyanten at gøre!
Og det var så der jeg kom i tanke om at jeg jo også har forskellige hårdheder. Jeg bruger mest min 2B, så jeg glemmer fuldstændig at jeg altså har 11 andre hårdheder. Jeg har ikke arbejdet så meget med forskellige hårdheder, men nu måtte det altså være og sådan blev resultatet!
Hårdhed 2B
Hårdhed 8B
Hårdhed 3B og 8B brugt til at farve
Så for fremtiden kan det absolut godt betale sig for mig at tegne mine skitser op med 8B. Det kan muligvis spare mig for en masse dobbeltarbejde hvis jeg vil arbejde med mine tegninger digitalt. (Hvis min skanner virkede ville det også være fantastisk!)
Det er så hyggeligt at være i sommerhus med folk fra sin klasse. Vi var alle sammen klumpet sammen i et sommerhus i Højby ikke så langt fra vandet. Trods det blev der ikke badet så meget. Jeg var selv i vandet en enkelt gang og det var skønt! Men også ret koldt. Desværre har jeg været syg siden min fødselsdag, den 30. juni, så det gik hverken værre eller bedre end at jeg blev endnu mere syg! Så ja, nu har jeg ondt i halsen, kvalme, ondt i ørerne og alt muligt andet, haha. Den bad jeg vidst selv om.
Men ud over at blive syg har det da været en god tur. Vi fik spillet en masse kortspil og jeg fik tegnet en del, hvilket er mega rart. Folk kiggede også min skitsebog igennem og gav mig kritik på nogle tegninger og sådan noget. Det er mega dejligt når andre gider høre om ens tegninger og give konstruktiv feedback!
Men som altid på sådan en tur endte vi med alt alt alt for meget mad. Så en del blev smidt ud og vores morgenmad den sidste dag bestod af pandekager med is, brownies og kakaomælk. Sådan går det jo når det ikke bliver spist i løbet af ugen.
En anden ting som blev til overs fra vores skønne uge (som egentlig kun var fire dage) var en vandmelon. Ja, en vandmelon. Og hvad bruger man så sådan en til? Spise? Lave om til Wilson Jr? Udruge den i håb om at få en vandmelons-togepi? Svaret er nej! Især hvis man tilfældigvis også har en enorm hammer. Hvis man står med disse to genstande er det eneste rigtige valg at smadre den! Og tro mig, vi havde meget sjov med at smadre den. Efterfølgende lignede vandmelon et hoved der havde været offer for en hammermassakre. En smule makabert med rødt frugtkød og saft ud over det hele.
