Skiferien, der næsten ikke var...

Ja, jeg er hjemme fra skiferie i Val Thorens igen. Det var super hyggeligt at bo i lejlighed sammen med fire fra min klasse og vores vejr var noget af det lækreste, hvilket jo er en skøn kombi med nogle fede pister. Ski er virkelig en af de ting jeg glæder mig mest til hvert år og jeg vil mene at jeg er ved at få ret godt styr på det. I hvert fald så var det lige før at det ikke var en rigtig skiferie. Det er jo ikke rigtigt før man er faldt og det skete også kun to gange! Første gang, fordi jeg blev presset ud i et smalt stykke off piste i høj fart, hvor jeg fik taget et lidt ufrivilligt hop (nej, det er ikke i nærheden af så sejt som det lyder). Anden gang var lige efter, da jeg fik mine ski på igen og bindingen uden varsel hoppede af. Jeg kan godt afsløre, at hvis man tror man har en ski på, men ikke har det, så falder man altså.
Men intet ondt om off pister. Jeg må indrømme at de er mine favoritter. Da var da også derfor at jeg og en af mine venner vågede os ud i en off pist, forbi et "DANGER: cliffs" skilt. Nej, det var ikke farligt, hvis man lige var opmærksomme på at der kunne ligge sten her og der. Ellers var hastighed også en ting vi fik leget lidt med. Når man har apps til sine telefoner, der kan fortælle hastighed på ski, så er det da ikke sjovt at lade være. Jeg kom op på hele 86 km / t, hvilket jeg synes er meget godt klaret. Alt i alt må jeg sige at jeg har haft det super fedt (og gode bøger har jeg også fået læst, men dem skal jeg nok lade være med at fortælle alt for meget om. Men jeg anbefaler Passionate Minds af David Bodanis, hvis man er til en fantastisk og underholdende historisk fortælling om Voltaire og Emilie du Châtelet og Maze Runner af James Dashner, hvis man er til noget mindre seriøst, dystopisk sci-fi).

Gerard Wayyyy

I went to another concert with my concert-buddy, but this time it wasn't me who was hype, but her. I have my Hollywood Undead obsession and she has her My Chemical Romance obsession, so going to a Gerard Way concert certainly was enough to get her all hyped, haha.
Gerard Way was really a sweet-heart and held all kinds of inspirational speeches in between his songs about transgender, depression and life. It was really something different from the other concerts I've been to, but in a good and very fitting way.