Thursday, June 27, 2013

Jeg er en frygtelig mor!

Min lille baby eksterne harddisk er død. Jeg er stadig meget i tvivl om hvordan det egentlig skete, men den begyndte i hvert fald at sige nogle meget underlige lyde, sådan "klik klik" som noget der slår mod hinanden. Min lille baby græder. Det kunne meget vel være en head crash, hvor hovedet inde i harddisken, som skal læse disken slår mod disken og på den måde smadrer den. I det tilfælde er der ikke meget at gøre, desværre. Jeg kan sende den til recovery, men det er ualmindelig dyrt!
Det er nu ikke så meget at harddisken er i stykker, det er mere dens indhold. Det er jo det inden i der tæller. Jeg brugte den som backup, så der er en pæn del af filerne jeg også har på min computer, men alle mine billeder og alle mine tegninger lå på harddisken og kun harddisken. Hvis det på ingen måde kan lade sig gøre at redde dem er de for evigt tabte i det skumle mørke, som er min harddisk.
Jeg kan dog trøste mig med, at jeg har en del billeder på facebook og jeg stadig har skitser i papirform og færdige tegninger på deviantART. Så helt tabt er alt ikke. Og jeg har lært at jeg skal have ting mere end et sted!




No comments:

Post a Comment