Thursday, June 27, 2013

Jeg er en frygtelig mor!

Min lille baby eksterne harddisk er død. Jeg er stadig meget i tvivl om hvordan det egentlig skete, men den begyndte i hvert fald at sige nogle meget underlige lyde, sådan "klik klik" som noget der slår mod hinanden. Min lille baby græder. Det kunne meget vel være en head crash, hvor hovedet inde i harddisken, som skal læse disken slår mod disken og på den måde smadrer den. I det tilfælde er der ikke meget at gøre, desværre. Jeg kan sende den til recovery, men det er ualmindelig dyrt!
Det er nu ikke så meget at harddisken er i stykker, det er mere dens indhold. Det er jo det inden i der tæller. Jeg brugte den som backup, så der er en pæn del af filerne jeg også har på min computer, men alle mine billeder og alle mine tegninger lå på harddisken og kun harddisken. Hvis det på ingen måde kan lade sig gøre at redde dem er de for evigt tabte i det skumle mørke, som er min harddisk.
Jeg kan dog trøste mig med, at jeg har en del billeder på facebook og jeg stadig har skitser i papirform og færdige tegninger på deviantART. Så helt tabt er alt ikke. Og jeg har lært at jeg skal have ting mere end et sted!




Wednesday, June 26, 2013

Update on Cat

Så er den her igen. Den mest nuttede mis vandrer nu rundt om huset igen og prøver at komme ind. Jeg ville nu gerne lukke den ind, så kunne den bo på mit værelse, men det virker ikke som om mine forældre er så glade for ideen. Den har i hvert fald fået smidt nogle trusler efter sig, som jeg helst ikke vil se blive virkelighed.
Men jeg giver ikke op! Enhver kat der er så nuttet som den er velkommen - i hvert fald i al hemmelighed, shhh.


Iron Man og Nail Art

Elsker hvordan min iPod insisterer på at "Iron" skal staves "Urin". Det ville være en interessant superhelt... Silly autocorrect.
I dag var jeg sammen med min dejlige mummi, Josse. Som altid er det super hyggeligt og vi får lavet en masse sjove ting og sager. Vores oprindelige plan var at tage til København for at stå på rulleskøjter i Fælledparken, men da det regnede og rulleskøjter ikke er så glade for vand, blev vi hjemme.
I stedet fik vi hygget os med noget nail art, mens vi hørt Hollywood Undeads to album, Swan Song og American Tragedy fra ende til anden.

Bagefter satte vi os og så Iron Man. Jeg ved ikke om det bare er mig, men Tony Stark har en virkelig fed personlighed! Filmen var i hvert fald god nok, ikke den bedste i verden, men har heller ikke mistet lyden til at se toeren og treeren. Ved ikke om det bare er mig og min begyndende obsession med Tony Stark, haha.


Hjerteløs?

Jeg kom lige hjem fra noget fest/ hygge hos en klassekammerat og skulle til at dreje ind ad indkørslen da jeg ser en lille kat ved bilen. Nuttet som den er kan jeg ikke lade være med at stoppe op og efter noget tid bliver den da også tryg nok ved mig til at gnubbe sig op ad mig og lade mig nusse sig, mens den spinder på den mest nuttede måde. Fejl? Ja! For nu sidder den udenfor og miaver på en meget beklagende måde over at jeg ikke lukker den ind.

Føler mig ret hjerteløs og ville nu ikke have noget imod at blive kattekidnapper hvis det betød at der ikke var en stakkels mis ude i regnen, der miaver så hjerteskærende.


Tuesday, June 25, 2013

Cosplay: oh God!

Det der øjeblik hvor det går op for én hvor lidt tid man har til at lave cosplays...

Jeg har halvandet cosplay der meget gerne skulle være færdigt til Genki, men jeg har selvfølgelig ikke lige så meget af sommerferien som jeg håbede. Jeg har et par dage af den her uge, så skal jeg i sommerhus i næsten en uge. Derefter skal jeg måske i sommerhus i endnu en uge og så har man en uge hjemme. Derefter er det afsted til Frankrig i tre uger og så hjem et par dage før skolen starter igen.
Det vil sige at jeg sammenlagt kun har omkring to uger af ferien hvor jeg er hjemme. Damn! Så er der selvfølgelig også to uger efter ferien inden Genki starter, men kender jeg gymnasiet ret så er der ikke meget tid der.


Monday, June 24, 2013

Cosplay: Genki

Stadig 67 dage til Genki 2013, men det er snart ved at være tid til at gå i gang med at få lavet de cosplays jeg skal bruge. Desværre er Genki ikke mere end tre dage lang så der har vi begrænsningerne for hvor mange forskellige cosplays jeg kan nå. Penge og tid er self også en begrænsende faktor - derfor job. Men job har selvfølgelig også sine ups'n'downs; plus penge, minus tid.
Men planerne for Genki er, so far, Portgas D Ace, Matryoshka Gumi og Camellia Gumi, i vilkårlig rækkefølge.
Ace har jeg haft som plan i omkring to år nu, så jeg tror det er på tide jeg tager mig sammen. Det var egentlig meningen jeg skulle være ham sidste år, men det endte med at halvt cosplay. Efter næsten et år er det stadig et halvt cosplay, så der er en del jeg skal have fikset inden september.


Matryoshka Gumi fik jeg lavet i efteråret. Det vil sige at jeg stak min let-indkøbte-og-kun-lidt-for-store-hættetrøje i hånden på Thea og fik hende til at male den. Det er også blevet sygt flot, så er glad for at jeg ikke selv keglede rundt i det.


Camellia Gumi er stadig i seperate dele, men jeg tror efter hånden jeg har fået købt alt ind til det. Jeg har ikke fået syet noget i lang tid så er lidt spændt på at gå igang igen.


Jeg har mange flere idéer til hvad jeg gerne ville have cosplayet, men nu bliver det sådan her. Er bare glad for at jeg kun skal burge korte wigs, da de er langt lettere at have med at gøre end lange wigs.

Hello~

Vi prøver lige igen, ik?
Mine tidligere blogge har været på engelsk "for at ramme et mere internationalt publikum" og bla bla bla, men det er jo slet ikke det jeg vil. Jeg vil bare gerne kunne rante om alt muligt uden at genere nogen der egentlig ikke gider høre om det.
Så her er den Camilla. Bloggen som er en lille låge, nærmere en sprække, indtil min hjerne, som indholder nogle spøjse ting og sager. Du fik din vilje!