Tuesday, July 29, 2014

Stargazing

This post will be in English for my non Danish reader.
So apparently tonight there should be insanely many shooting stars (25 per hour or so). Since the sky was actually clear tonight I went outside to take a look. It was really nice, because the weather was warm and everything was so quiet and dark (except for the party further down the road...).
I don't know if I got to see any shooting stars. I saw a bright light in the corner of my eye, but it might just have been the neighbour. I think I saw something else though, but it was gone so fast I'm not sure if it was just my brain playing tricks on me.
Either way it was nice and the starry sky alone made it enjoyable to lie in the grass and look at it.


I might not be mad as a hatter

Men jeg har dog lavet en hat. Jeg er endelig blevet helt færdig med mit Camellia Gumi cosplay. Det vil sige at jeg har fået samlet delene til hatten, købt handskerne og rettet dem til.

Forfra

Fra siden
Båndet på hatten blev slet ikke som jeg havde forestillet mig det, men det er okay. Derudover er hatten lidt for lille når jeg har paryk på, men det går nok. Det var den eneste sorte jeg kunne få fat i.
Handskerne går til et stykke op over albuen, men da jeg har ret tynde arme kunne de ikke side helt. Det hjalp dog en del da jeg syede blonderne på, fordi de ikke er stretch. Dejligt med rester fra Camillas gamle cosplay, genbrug er godt!
Fordi jeg er doven og lettere tidspresset gad jeg ikke sy de afklippede fingre, så det ikke trævler, så det er bare blevet brændt. Nem og hurtig løsning, yes yes.


Jeg fik også endelig købt den paryk. Den var faktisk utroligt billig og i meget fin stand, stylet og det hele. Det er kun stritten på toppen der er lidt tynd i det, men det gør ikke så meget.


Amaimon har også et gult slips med gule striber (such fashion sense). Min far lå inde med et gult slips, som min mor syntes jeg kunne bruge. Det var lidt for bredt og spidst, men efter en mindre operation og noget maling kom det faktisk til at ligne helt godt. Nu skal det bare lige tørre.


Meningen var at jeg skulle have syet bukser i dag, men opdagede lidt at jeg mangler brun tråd. Så i morgen er bukse- og indkøbsdag. Jeg skal have fat i noget fimoler til knapper, brun tråd (of course) og have kigget på nogle spidse ører. Jeg har allerede købt nogen, men de er ret store, så jeg vil undersøge om de fås mindre.

Monday, July 28, 2014

Der er kun én lyd mere irriterende end en nål der tabes på gulvet.

Og det er lyden af mange nåle der tabes på gulvet. Jeg er ret forundret over at det ikke er sket endnu, for det plejer at ske hele tiden!
Jeg har fået syet vesten til mit Amaimon cosplay færdig. Det var noget af en krig og jeg håber virkelig at resten af cosplayet går lettere. Ellers vil jeg få en del tidsmæssige problemer. En ting jeg i hvert fald har lært er at for ikke skal sys på ærmegabende først for så kan man ikke vende det. Det er også en god idé at måle kraven en ekstra gange, eller researche lidt grundigere hvordan veste kan laves. I hvert fald vil jeg næsten tro jeg har sprættet mere op end syet på den her vest, hvilket man kan blive ikke så lidt sur over. Og jeg var ikke den eneste der blev sur. Her møder en stakkels uskyldig knappenål Lineas vrede.


Efter at have kæmpet med en krave der ikke ville sidde rigtigt til kl 1 i nat gik jeg i seng og fortsatte i dag. Det skubber lidt hele mit meget stramme skema, men jeg håber det går. I dag fik jeg så lagt kanterne ind, syet et snit i ryggen, presset kraven og tilføjet de sidste detaljer. Nu mangler jeg kun at lave knoglekrydsknapperne, men det tror jeg først bliver på torsdag.



Senere i dag skal jeg afsted for at købe handsker til mit Camellia Gumi cosplay og en paryk til mit Amaimon cosplay. Jeg har haft virkelig store problemer med at få fat i en sælger af den paryk, så jeg priser mig lykkelig for at være kommet igennem med så kort varsel!

Lille ekstra info: åbenbart går der strøm igennem én hvis man lægger hånden på min computer. Det er nok ikke så sundt.

Saturday, July 26, 2014

Den sidste side i min skitsebog

 I går fik jeg tegnet lidt videre på et par tegninger jeg gik i gang med før jeg tog ud at rejse. Jeg tog mig halvvejs sammen og fik tegnet en del, men følte alligevel at det kun var halvhjertet, da jeg ikke gad rette ting så meget til og sådan. Jeg ved ikke hvorfor jeg for tiden har så svært ved at samle mig omkring at tegne.
Nå! Men lad mig presentere Jer for mine karakterer!

Mutte Uzul med sin Five Finger Death Punch t-shirt på. Min lillebror er blevet ret glad for det band så for hans skyld blev det det.


Uzul har en del tattoveringer på armene, ryggen og i ansigtet. Han bruger dem og en amulet til at fremmane dæmoner.



Jeg gjorde et forsøg på at tegne med en ny stil, men det gik ikke så godt som jeg havde håbet. I et forsøg på at redde det lidt prøvede jeg at tegne min normale stil oven i, hvilket faktisk gik overraskende godt! Jeg må sige at jeg er virkelig tilfreds med hvordan øjnene blev.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg forestiller mig dæmoner ser ud, men jeg gjorde da et forsøg. Og fik oven i købet leget med farveblyanter, hvilket jeg ikke har gjort i mega lang tid. (Ikke at man kan se det på billederne, så ringe som kvaliteten er...)




Uzuls dæmon kat/ dæmon som besætter kattelig. Han er noget træt af at være fremmanet af Uzul, men kan ikke gøre så meget så længe der er en kontrakt. 


Og her ser I et sørgeligt forsøg på at tegne Lily og Dmitri. Proportionerne er helt forkerte og ansigtsudtrykkende forkerte. Jeg gad bare ikke mere på det tidspunkt, så det blev som det blev. Dmitri ser mega creepy ud med det ansigtsudtryk han har, men han er altså en superflink fyr. Jeg fik heller ikke tegnet hans sleeve færdigt og hænder gad jeg slet ikke. Det var slemt nok at øjne gik helt galt.


Som det sidste billede er der det jeg fik malet i dag. Jeg har allerede malet motivet en gang før, men besluttede mig for at der var en del ting der kunne laves anderledes.

Saturday, July 19, 2014

Bucket list

Fordi jeg synes det er hyggeligt vil jeg starte en Bucket list. Jeg regner med at opdatere den lidt undervejs og sådan. Størrelsen af tingene på den vil variere en del, men sådan er det jo med drømme.

Få en bog udgivet

Besøge Shao, Dania og Hannah

Være med i et cosplay show

Prøve paragliding

Lære at spille guitar eller klaver

Lave en bento

Få mig mit eget atelier

Saturday, July 12, 2014

Lucifers fængsel

Jeg har fået fat i en bog jeg engang læste som hedder Lucifers fængsel. Personligt synes jeg at det er en vildt spændende bog og jeg tror også at det var den der for alvor triggerede min interesse for engle og dæmoner i andre sammenhænge end den kristne. Det har den i hvert fald i den grad gjort igen, så det vil jeg lige fortælle lidt om.

cover design af Jason Chan, som btw laver awesome artwork (y)
Bogen handler i grove træk (uden at spoile for meget) om en pige som er Lucifers fængsel. Altså Djævelen selv er fanget inden i hende og derfor er hun et ondt menneske. Det der med at tage dæmoner og engle og genfortolke dem synes jeg er en fantastisk idé. Kenneth Bøgh Andersen bruger det også i sine bøger om Den Store Djævlekrig. I Ao no Exorcist og Chrono Crusade drejer det hele sig også om dæmoner. Faktisk spiller dæmoner en rolle i rigtige mange anime og manga, men de er noget lidt andet inden for den japanske kultur.

Med dette emne som baggrund fik jeg en hel morgen til at gå med at spekulere over kontrasten mellem engle og dæmoner, mellem Gud og Satan, mellem det gode og det onde. Jeg elsker at lege med idéen om lidt atypiske og originale handlinger, så hvorfor ikke forestille sig at Gud er den onde? (Jeg håber ikke jeg støder nogen kristne nu...) Vi der lever i demokrati ser på diktatur som noget frygteligt og ondt, men alle der lever i diktatur ser det måske ikke på den måde. Lad os forestille os at vi lever under Guds diktatur og ved ikke bedre. Satan vil egentlig bare hjælpe os med at blive oplyste. Det var derfor han tilbød Eva et æble fra kundskabens træ.

En anden ting jeg har overvejet er at lave en protagonist, som i modsætning til andre protagonister ikke vil noget godt. Som kun har selviske formål og ikke bekymre sig om sine medmennesker. Altså en protagonist med dårlig moral. En frygtelig rollemodel.

Efter at have været lidt besat af disse tanker i to dage nu har jeg fundet frem til et temmelig groft plot, som jeg kunne overveje at lave en ny historie over. Jeg ved godt at jeg er en lille tyv, som stjæler andres idéer, men sådan er det nu engang med inspiration. Jeg forestiller mig en pige som er Liliths fængsel. Lilith siges at være moder til alle dæmoner. Historien foregår i en nutidig verden, hvor kristendommen næsten ingen magt har og hvor forskellige kultgrupper af satanister opstår. Dæmoner er over det hele, men er ikke synlige for mennesker, men kan dog besætte folk, dyr og genstande (total Ao no Exorcist tyv, hehe). En fyr som er tidligere satanist og temmelig oplyst om dæmoners eksistens søger at vælte både Gud og Lucifer og på den måde få uanet magt. Til det skal han bruge Lilith og dermed også Liliths fængsel.
Resten af plottet er ikke helt planlagt, og jeg har brug for at undersøge noget mere om engle og dæmoner før jeg kan gå videre. Indtil videre må det her lige være en super lang tekstpost.

UPDATE:
Okay, så Lilith er ikke alle dæmoners moder. Det viser sig at hun er en dæmon eller måske endda flere dæmoner (det kan man ikke helt blive enige om). Jeg har fået læst en god del om dæmoner og ærkeengle fra det gamle testamente og om diverse andre ting. Jeg må sige at det er enormt spændende og der er en hel del at holde styr på. Da jeg foretrækker at have mine facts på plads, må jeg virkelige researche en hel del.

UPDATE PÅ UPDATE:
Okay, så Lilith, eller Lilitu, er i nogle historier moder til alle onde ånder. Hun var Adams første kone og det var i den periode at hun blev moder til alt ondt i denne verden.

Blåt hår!

I går tog jeg til Helsingør for endelig at farve mit hår blåt sammen med Maria. Jeg farvede første gang mit hår blåt i marts, men kunne virkelig godt lide det, så jeg ville gerne prøve igen. Det var lidt af et projekt med to hårfarver til hver af vores hår og alt det der, men det lykkedes til sidst.


Efter vi havde farvet hår tog vi i biografen for at se How To Train Your Dragon 2. Vi aftalte for et godt stykke tid siden at det ville vi gøre og vi ville gøre det i cosplay. Maria har sin Toothless kigurumi, som ud over at være mega varm og lidt upraktisk med den kæmpe hale, er rigtig flot lavet! Jeg havde til gengæld ikke noget rigtigt Hiccup cosplay, så måtte improvisere lidt med en grøn rollespilskofte og min brune paryk.


Det var utroligt svært at tage en selfie af os begge og plakaten, men det gik næsten. Jeg stemmer for at cosplaye Hiccup og Toothless igen, men næste gang vil jeg have et ordentligt cosplay og af Hiccup fra How To Train Your Dragon 2. Jeg er helt vild med designet!

Som det sidste vi fik ordnet den dag var at bevise at jeg kunne synge hele openingen til Shingeki no Kyojin. Vi fik lavet ret mange sjove optagelser før vi besluttede at det var godt nok. Min optagelse blev godkendt så jeg kan nu se frem til at få mine pockies, yay! Og nu har vi aftalt at lære anime openings på skift for at kunne grine lidt af hinanden, så næste opening for mig er openingen til Gunslinger Girl - il teatrino, Tatta Hitotsu no Omoi.

Thursday, July 10, 2014

Genki 2014

Da der er mindre end en måned til Genki vil jeg hurtigt oplyse om hvilke cosplays jeg har planer for i år.

Fredag d. 1. august
Da noget helt fantastisk skete til J-Popcon 2014 cosplayer jeg den role-reversed genkimaskot, Pong. Historien for dette bliver i en anden post.

Foto fra J-popcon


Lørdag d. 2. august
Lørdag var det meningen at vi skulle være en hel gruppe Ao no Exorcist cosplayere, men vi er kun tre. En anden gang regner vi med alle sammen at samles. Så denne dag skal jeg være Amaimon. Jeg frygter lidt for at det bliver en rigtig varm dag. Hvis det er tilfældet bliver det et helvede at være Amaimon.



Søndag d. 3. august
Da jeg endelig har fået lavet mit Camellia Gumi cosplay færdig er det det jeg har på om søndagen. Sidste år var det meningen det skulle have været om lørdagen, men intet gik efter planen der, så endte med at have Matryoshka Gumi på alle tre dage.


Ugly Dolls

Er der nogen der kan huske Ugly Dolls, som der var en hype med for nogle år siden? Jeg har selv to eksemplarer af Ugly Dog.


Grunden til at jeg har to er der en lidt sød historie bag. Jeg havde taget min første med på en lejrtur, men kunne ikke finde den da jeg kom hjem. Jeg troede jeg havde mistet den på turen. Min lillebror var så sød at give mig en ny i gave. Det skulle så vise sig at den første lå i bunden af en sovepose. Så nu har jeg to, haha.

I hvert fald var det noget andet jeg også har fået syet nu hvor min dejlige symaskine, Linea, er fremme. Her er det par Ugly Dolls jeg har lavet til min lille kusine og fætter.


Det tog en hel dag at lave designet, brodere navnene og få syet dukkerne. Tror også min kæreste blev lidt træt af mig til sidst, den stakkel.

Cosplay: Amaimon!

I går var jeg ude for at købe stof til mit næste cosplay, Amaimon fra Ao no Exorcist. Siden jeg så serien for godt og vel fire måneder siden har jeg overvejet at cosplaye ham. Det er lidt af et projekt og jeg er spændt på om jeg i det hele taget kan nå det.



Fra venstre mod højre, stof til: skjorte, for, bælte, bukser, vest, jakke.

I dag fik jeg lavet skjorten færdig og jeg må sige at stoffet til den skjorte har været en udfordring i sig selv. Hvor finder man en skjorte i lilla, gule og grønne striber? Eller bare stof i det mønster? Simple. You don't.
Overraskende nok fandt jeg en Ralph Lauren skjorte i det mønster på eBay, men den kom til at koste sammenlagt 200 kr. Det gad nærrige mig ikke når jeg kunne få noget stof der, trods det ikke ligner, alligevel er okay, til blot 23 kr. Yes, min skjorte har kostet 23 kr, men er utroligt grim.


Lad os ignorere mine evner til at binde slips og i stedet beundre den hæslige skjorte til blot 23 kr. Yes.

Sunday, July 6, 2014

Late night testing

Inden jeg smuttede i seng ville jeg lige teste make up til mit Amaimon cosplay. Der er visse udfordringer ved at cosplaye en karakter med næsten ingen øjenbryn, men jeg fandt en løsning. Lim! Ja, jeg har limet compact powder i forskellige nuancer til mine øjenbryn. Det fungerer ret godt, men der skal bruges overraskende meget lim. Til at farve øjenbrynene grønne brugte jeg øjenskygge. Jeg havde ikke den helt rigtige nuance, men fik blandet mig frem til noget okay.



Nu hvor jeg er i gang med en post for spas, vil jeg lige oplyse om at jeg snart vinder en pakke pocky. For to dage siden blev jeg udfordret til at lærer den første Shingeki no Kyojin opening, Guren no Yumiya, udenad på en uge. Jeg har stadig 5 dage tilbage og jeg vil mene at jeg kan en god halvdel af den allerede. Det hjælper også lidt at have terpet 2 hours version i snart 6 timer, haha.




Saturday, July 5, 2014

Jeg hader tyl!

Nu er jeg endelig ved at nå vejs ende med hensyn til mit Camellia Gumi cosplay (nu har I også hørt om det længe...). I går blev tylskørtet syet og kjolen blev lagt op, så den ikke længere var knælængde, men i stedet lårkort. Alt i alt blev kjolen ikke helt som på det billede jeg har syet efter. Det skyldes blandt andet at kjolens vidde ikke var stor nok og at jeg ikke kunne få tylet til at stritte nok (heraf mit had til tyl).
I dag har jeg brugt det meste af dagen på at sy blomster. Jeg havde virkelig ikke regnet med at det ville tage ca en time at sy hver af dem, hvilket bliver til en del timer når man skal bruge seks styks. Men nu er det tylhelvede også overstået! Jeg er bare glad for at mit næste cosplay ikke har det mindste med tyl at gøre. Det ville jeg ikke have overlevet.


Og det var så sådan her kjolen endte med at blive. Selvom designet er en del anderledes end det rigtige er jeg faktisk meget godt tilfreds med det. Nu mangler jeg bare at købe handskerne og noget stof til båndet på hatten. Så er næste cosplay mit Amaimon!

Wednesday, July 2, 2014

Så er symaskinen fremme igen!

Sidste år gik jeg i gang med mit Camellia Gumi cosplay, men jeg havde virkelig mistet motivationen. Nu er Linea, min symaskine, kommet frem igen og jeg har sat mig for at lave cosplayet færdigt!
Ind til videre har det været noget af en udfordring. 
Først klippede jeg stofstykkerne for små så jeg var nødt til at tilføje et ekstra stykke. Dette var held i uheld, da jeg så fik mulighed for at placere lynlåsen midt på ryggen og ikke i siden.
Oprindeligt var der kun fire stykker stof, som på tegningen, men jeg tilføjede et ekstra til ryggen.


Da jeg endelig fik syet det jeg troede ville blive den rigtige størrelse var lynlåsen for kort. Jeg kunne simpelthen ikke lyne den langt nok ned til at jeg kunne få den ud over mine hofter. Da ja endelig fik syet en lang nok lynlås i, var kjolen for stram, så jeg måtte sy lynlåsen i 2-3 gange før den passede nogenlunde. Kjolen var stadig lidt stram, men det var foran, at jeg skulle ændre for at få den til at passe. Desværre var der ikke så meget søm at tage af, men til sidst lykkedes det nogenlunde.


Det seneste problem jeg er stødt på er at jeg har taget forkerte mål til skørtets vidde. Eller det vil sige at jeg overvurderede skørtet. Der er simpelthen ikke nok vidde i skørtet til at det kan stritte nok. Det er ret ærgerligt at finde ud af nu, hvor stoffet er klippet og syet, men det kan stadig reddes hvis jeg sætter et par trekanter ind til at give skørtet mere vidde.


Det sidste jeg mangler på cosplayet er at lave tylskørt, blomster og sætte et bånd på hatten og ellers skal jeg have fat i nogle lange handsker, lange selvsiddende strømper og et smalt slips og VOILA, et Camellia Gumi cosplay.

Page nine, the first page...

Så har jeg valgt at give mig i kast med min Wreck This Journal! Jeg kan godt lide at den som noget af det første kommer med en advarelse og instruktioner.



Jeg ender nok med at bøje reglerne en lille smule, men det er min Journal, så jeg bestemmer.
Opgave nummer et er at tilføje mine egne sidetal til bogen. Jeg var lidt hurtig og overså at man skulle starte på siden og ikke fra starten af bogen. Så, ja, den starter på side 9.


Hvad endnu mere imponerende er at jeg allerede ved side 10 fuckede op... så nu har min bog to side 10 og sådan må det være. Ingen er jo perfekte, vel? Og jeg er sikker på at side 10 er en dejlig side, så hvorfor ikke have to?


Fun fact: Der er 224 sider i bogen, hvilket giver 112 blade og et omslag.