Skiferien, der næsten ikke var...

Ja, jeg er hjemme fra skiferie i Val Thorens igen. Det var super hyggeligt at bo i lejlighed sammen med fire fra min klasse og vores vejr var noget af det lækreste, hvilket jo er en skøn kombi med nogle fede pister. Ski er virkelig en af de ting jeg glæder mig mest til hvert år og jeg vil mene at jeg er ved at få ret godt styr på det. I hvert fald så var det lige før at det ikke var en rigtig skiferie. Det er jo ikke rigtigt før man er faldt og det skete også kun to gange! Første gang, fordi jeg blev presset ud i et smalt stykke off piste i høj fart, hvor jeg fik taget et lidt ufrivilligt hop (nej, det er ikke i nærheden af så sejt som det lyder). Anden gang var lige efter, da jeg fik mine ski på igen og bindingen uden varsel hoppede af. Jeg kan godt afsløre, at hvis man tror man har en ski på, men ikke har det, så falder man altså.
Men intet ondt om off pister. Jeg må indrømme at de er mine favoritter. Da var da også derfor at jeg og en af mine venner vågede os ud i en off pist, forbi et "DANGER: cliffs" skilt. Nej, det var ikke farligt, hvis man lige var opmærksomme på at der kunne ligge sten her og der. Ellers var hastighed også en ting vi fik leget lidt med. Når man har apps til sine telefoner, der kan fortælle hastighed på ski, så er det da ikke sjovt at lade være. Jeg kom op på hele 86 km / t, hvilket jeg synes er meget godt klaret. Alt i alt må jeg sige at jeg har haft det super fedt (og gode bøger har jeg også fået læst, men dem skal jeg nok lade være med at fortælle alt for meget om. Men jeg anbefaler Passionate Minds af David Bodanis, hvis man er til en fantastisk og underholdende historisk fortælling om Voltaire og Emilie du Châtelet og Maze Runner af James Dashner, hvis man er til noget mindre seriøst, dystopisk sci-fi).

Gerard Wayyyy

I went to another concert with my concert-buddy, but this time it wasn't me who was hype, but her. I have my Hollywood Undead obsession and she has her My Chemical Romance obsession, so going to a Gerard Way concert certainly was enough to get her all hyped, haha.
Gerard Way was really a sweet-heart and held all kinds of inspirational speeches in between his songs about transgender, depression and life. It was really something different from the other concerts I've been to, but in a good and very fitting way.

Not much

The Pokemon Race Collab I made an entry for is now finished and awesome!

It's kinda a really huge picture, so to see the full thing click here.

At the time being I won't say much is happening. School of course, but that's not super interesting. I've started reading some webcomics on Tapastic, which have turned out to be really inspirational for me. Not that I have time for it at the moment with all the project I always have, but I'm really tempted to try and draw a webcomic.
Other than that J-popcon is just around the corner (three weeks away, but with skiing in a week's time I don't have much time at home). I have quite a lot of things to fix on my cosplays which I should probably do next week. My Amaimon cosplay broke (a lot) last time I wore it, so there are a lot to fix, plus I never got to style the wig for my Nightcrawler cosplay.

So that's about it! Until then I will just have to prioritize fixing my cosplays above writing and reading.

Ferie!

Ja, ferien er overstået. Desværre. Det er ellers helt rart at have alt den tid til lige hvad jeg lyster. Det er heller ikke få ting jeg har fået foretaget mig, da jeg endelig var fri af SRP'ens grumme klør og for alvor fri. Selvom jeg har brugt rigtig meget tid på at være sammen med min familie og venner både i juletiden og til nytår, så har jeg også haft tid til andet. Det er jo skønt.

Som hvert år siden 2011 har jeg deltaget i et Secret Santa Projekt på DeviantART og i år var ønsket Jack Frost fan art. Jeg er som altid lidt for ambitiøs og startede i lidt for dårlig tid, men jeg er ikke utilfreds med resultatet.

Jeg kunne godt overveje at bruge lidt mere tid på at finjustere et par detaljer på tegningen, men for nu må den være sådan her. Selv fik jeg en tegning af min karakter Meg Sipos fra min historie Hybris.

Jeg fik også malet lidt her i ferien. Det blev til en lidt nyfortolket version af Pink Floyds Dark Side of the Moon på et stort lærred som julegave til Nikolaj.

Som det sidste i december måned besluttede jeg mig også for at tage mig sammen og deltage i The Pokemon Race Collab, som går ud på at tegne en pokemon og en rytter, som vil deltage i løbet. Det hele bliver sat sammen i februar og som det er nu er vi over 100 deltagere, wow!

Jeg valgte at deltage med Mega Absol.

Efter at være begyndt at tegne digitalt igen blev jeg faktisk helt fanget af det og jeg har fået tegnet nogle flere skitser og sådan her i det nye år. Det meste af det er stadig skitser, men er blevet ret godt tilfreds med min tegning af Niro fra den historie jeg skriver på for tiden.

Jeg ville gerne omtale historien med dens titel - hvis den da havde fået en endnu. Det er imponerende hvordan man kan digte en historie over fire år og stadig ikke have en titel til den, haha. Det dejlige er, at jeg er så godt igang med den, at jeg ikke er gået i stå efter 10.000 ord, hvilket jeg har en tendens til at gøre. I stedet går det faktisk så godt med den, at jeg er oppe over 25.000 ord. Det er super skønt, da det er lidt af en milepæl for mig.

GEEKcore 2014

Jeg har slet ikke fået skrevet om hvordan GEEKcore var, her i efterårsferien og det er der en helt særlig grund til! Til GEEKcore cosplayede jeg Nightcrawler fra X-Men: Evolution. Det var et temmelig improviseret cosplay, men sådan er det jo med mig, haha. Det startede med at en af mine veninder fortalte at hun ville komme som Rogue, så for at vi passede lidt sammen og passede til geek-kulturen tænkte jeg, at jeg ville være Nightcrawler.

Jeg valgte at jeg ville være hans normale form i hans hverdagstøj, da det et eller andet sted var mest interessant og lettest genkendeligt. Cosplayet var temmelig hurtigt sat sammen af min mors aflagte bukser, en billig t-shirt fra H&M og en skjorte jeg fandt i en genbrugsbutik, så man kan sige at det ikke var lige så ambitiøst et cosplay som mange af mine tidligere, men det var måske meget godt.

Men den egentlige grund til at jeg først har valgt at lave et indlæg om GEEKcore nu er, fordi DKos spurgte om de måtte tage nogle billeder af mig til DKos #11, som udkom i dag.

Der var sket en fejl, så nu er mit navn Mariah Corsetti og jeg er 19 år.

How does one ansigtsmaling? Jeg må sige at selvom jeg virkelig prøvede at gøre mig umage med at lægge ansigtsmalingen jæbnt og alt det, så blev det aldrig rigtig godt. Det må jeg altså øve mig noget mere på. Og selvom Nightcrawler er mega sej med sine tre fingre og alt det, så er det ikke praktisk at gå rundt med, men sådan er det. Ingen har nogensinde sagt at cosplay på nogen måde var praktisk.

Mere generelt om GEEKcore, så var det faktisk rigtig hyggeligt at det var så småt. Fint nok, der var lidt koldt og ansigtsmaling og regn har det ikke så godt sammen, men alt i alt har jeg faktisk savnet en lille con som det. Der var så meget tid til at lave andet end at gå rundt til shows, så det var virkelig hyggeligt. Blandt andet fik vi tid til at spille nogle spil og sidde og tegne med nogle virkelig hyggelige mennesker, der lærte os en sjov tegneleg.

Forfatterskole

Så er årets forfatterskole overstået. Det er andet år at jeg deltager i det tilbud der er på gymnasiet om at modtage skriveundervisning fra elever fra den rigtige forfatterskole. Ligesom sidste år er det super fedt, med masser af muligheder for at skrive kreativt.
Vi afsluttede forløbet med et lave små bøger og tage en tur ind til forfatterskolen og til en oplæsning. I år valgte jeg, at jeg også gerne ville være med til at læse, da der blev afholdt reception på skolen. Sidste år havde jeg pænt takket nej, men da det formentlig er sidste år jeg har mulighed for at deltage, tænkte jeg, jeg ville have fulgt udbytte. Oplæsningen gik utroligt godt og jeg tror der var mange der var begejstret for min tekst.
Fordi jeg er ih og åh så kreativ, så har jeg tilladt mig at lave en interaktiv flip book med min historie, så mine kære læsere har mulighed for at få den rigtige bogfornemmelse af min tekst.


 

Hollywood Undead

I fødselsdagsgave i sommers fik jeg to billetter til den Hollywood Undead koncert der var i fredags. Hollywood Undead har været mit yndlingsband længe og jeg er stadig helt vild med deres musik, så det var enormt fedt at komme til koncert med dem og se dem live, sammen med Maria og min lillebror. Også fordi jeg jo ikke kun er vild med deres musik, men også synes at de er nogle fantastiske personer, var det helt vildt at se dem i virkeligheden. Ja, nu er jeg sikkert lidt meget fangirl, men jeg holder utroligt meget af dem.

 Det var lidt ærgerligt at trods jeg tog 50 billeder var der ikke rigtig nogen af dem der blev gode. De var alle sammen rystede og uklare, men koncerten var fed. Jeg fik hoppet og danset og sunget med på samtlige sange, så jeg knap kunne tale bagefter.

Jeg prøvede at tage et godt billede af dem alle sammen på scenen, men det er ikke let at få plads til seks mennesker på et billede og sørge for at det ikke bliver rystet, mens man hopper, hehe.

Lige et allersidste billede fra min koncert. Jeg synes det endte med at blive et meget godt billede af J-Dog, selvom resten blev lidt rystet.

NAG Fadder

På gymnasiet (og så mange andre gymnasier) bliver der hvert år sat en dag af til velgørenhed. I år går de indsamlede penge til et Fadderbarn til hver klasse. Jeg fandt det hyggelige job at sy nogle pudebetræk til min lille fætter og kusine, så det var super hyggeligt at få dagen til at gå med, selvom det blev lidt mere af dagen end jeg havde regnet med.

Det fede ved de her betræk er at de består udelukkende af restestof. Det er ret lækkert at komme af med noget af det, da det jo alligevel bare ligge og venter på at blive brugt til et eller andet eller smidt ud. Pudebetrækkene er 50x50 cm.

Welcome To Night Vale

I mandags var Welcome to Night Vale i Danmark og jeg skulle selvfølgelig ind og se det. Det blev en ret hyggelig tur, hvis man kan kalde Welcome to Night Vale for hyggeligt, trods jeg startede ud med at få en bøde i toget. Så kan man lære at huske at klippe inden man stiger på, ups.

Som med så mange andre ting er jeg helt vild med at det er lidt creepy og twisted. Det er virkelig noget af det jeg elsker ved showet. At se Cecil Baldwin live sammen med både Meg Bashwiner, Joseph Fink og Jeffrey Cranor var også vildt fedt. Man kan sige at det jo bare er "oplæsning", men der var alligevel en lille smule skuespil over det. Og det at publikum også blev draget med ind i nyhedsoplæsningen, gjorde det også til en fed oplevelse.
Elendigt billede af The Weather, Jeffrey Cranor, Meg Bashwiner, Cecil Baldwin og Joseph Fink er elendigt. Det skyldes at vi kom til at sidde lidt langt væk.

Til de interesserede kan man lytte til Welcome to Night Vale her

Halloween~

Åh gud, jeg er begyndt at komme lidt bagud med mine blogindlæg her.
MEN i dag er Halloween. Jeg elsker virkelig Halloween, fordi jeg er helt vild med det creepy, spooky tema og alle slags monstre. Det fremgår måske også lidt af mine tekster, hvordan jeg har en tendens til at skrive dem over i dystopi og thriller-genren.
Selvom jeg efterhånden er for gammel til at rasle og hverken havde selskab eller tid til at gøre det i aften, så måtte jeg altså lege lidt med make-up. Den lille glæde lader jeg ikke folk tage fra mig, haha.

Det årlige græskar skulle også lige skæres. Af en eller anden grund synes jeg altid at jeg ender med at få det skåret i al hast, fordi jeg har så mange ting på mit stramme program. Spørg mig ikke hvordan jeg altid får rodet mig ud i så mange projekter at jeg knap nok selv kan følge med. I hvert fald endte dette med at blive mit græskar. Oprindelige tanke var Miguel og Tulio fra Vejen til El Dorado, men det var vidst urealistisk fra starten af, haha.